Bagagerumsmarked Søndervig

Søndervig
21. sæson

Parkering Meny Vest
Nordsøvej 6
Søndervig
DK-6950 Ringkøbing

KØRSELSVEJLEDNING: Drej fra Badevej ind på Nordsøvej. Markedspladsen ligger på højre side.

Hvornår er der marked i 2025?

Følgende TIRSDAGE, kl. 10.00-15.00:

  • 15. april (uge16)

Følgende markedsdage kan først bookes når vi kender fremtidige placering for markedet:

  • 24. juni (uge 26)
  • 1. juli (uge 27)
  • 8. juli (uge 28)
  • 15. juli (uge 29)
  • 22. juli (uge 30)
  • 29. juli (uge 31)
  • 5. august (uge 32)
  • 12. august (uge 33)

Booking foretages via SMS til 2834 4878.

Læs om priser med videre under menuen Booking og priser her på hjemmesiden.

Bindende stadepladsbestilling er nødvendig. Såfremt du/I bliver forhindret i at deltage, uanset årsag, så må du/I gerne give din/jeres stadeplads(er) videre til andre. På den måde får andre glæde af din/jeres plads(er).

 

 Hvad kan du opleve som gæst?

Oplev ægte retro, nostalgi og vintageting i et hyggeligt miljø.
Gå på opdagelse og gør et godt fund blandt de gamle og spændende ting.
Få en rigtig hyggelig dag for dig og din familie på den lokale markedsplads.

Mulighed for at købe mad og drikke hos de omkringliggende restauranter og pizzeriaer mv.
Indkøb af madvarer kan med fordel foretages i MENY Søndervig.

Benyt også muligheden for at besøge en hyggelig handelsby ved porten til Vesterhavet.
Der ligger en musikscene på Strandpladsen, hvor der spilles musik og underholdes med jævne mellemrum. Benyt også muligheden for at se de imponerende og flotte skulpturer på den nærliggende Sandskulpturfestival. Vesterhavet ligger for enden af Badevej. Havet og stranden er en imponerende oplevelse med liv døgnet rundt for store og små.

I Søndervig har du alle muligheder for spændende og attraktiv shopping – også uden for de åbningstider, du normalt kender. Oplev shopping med en afslappet feriestemning i badebyen Søndervig.

 

Få de aktuelle informationer på facebook:

Kig på Facebook: Bagagerumsmarked Søndervig: https://www.facebook.com/profile.php?id=100057458979670   eller følg og se næsten alle opslag omkring markederne på  Ole S. Rask | Facebook

– like siden og få løbende de nye og aktuelle informationer om markedet og området omkring ferie- og badebyen med sloganet: Søndervig – Porten til Vesterhavet.
Hvis du følger siden ‘Ole S. Rask’ kan du se næsten alle opslag til de enkelte byer hvor vi har bagagerumsmarked

 

 

Artikel til Søndervig beboerblad 2025:

Søndervig – Hvor tradition møder fornyelse, og sommerstemningen aldrig går af mode

Af Ole S. Rask, Bagagerumsmarked Søndervig

Søndervig er som en velrystet sommerdrink – en skøn blanding af gamle traditioner og friske nye tiltag. Her summer byen af liv, klitterne hvisker historier fra fortiden, og havet bruser i takt med feriestemningen. Søndervig er en badeby i rivende udvikling. Tradition og fornyelse går hånd i hånd. Med en lang historie som populær badeby fortsætter udviklingen, og 2025 bliver ingen undtagelse. Byen byder på masser af aktiviteter for både fastboende, sommerhusejere og turister.

Bagagerumsmarked Søndervig holder flyttedag til Parkeringsplads Meny Vest

2025 bliver endnu et kapitel i fortællingen om den charmerende badeby, hvor markedspladsen binder fortid og nutid sammen, og hver dag er en potentiel postkortdag. 2025 markerer sæson nummer 21, siden bagagerumsmarkedet første gang blev afholdt på parkeringspladsen ved Beach Bowl i 2005. Bagagerumsmarked Søndervig flytter sine aktiviteter til Parkeringsplads Meny Vest. I den forbindelse bliver markedet en hyggelig del af bybilledet i badebyens centrum, til glæde for alle i Søndervig.

Kanten af markedspladsen bliver på vestsiden indrammet af den brede klit, beklædt med marehalm, der strækker sig helt ind til markedspladsen. På en god dag kan man høre havet og badelivet fra stranden – en strand, der er blevet kåret som Danmarks bedste badestrand.

På markedspladsen kan man også høre livemusik fra Sandpladsen, hvor dygtige musikere skaber en unik stemning med toner, der forkæler øregangene. Sandpladsen og Bagagerumsmarked Søndervig binder naturligt byen og stranden sammen. Her indbyder pladserne til afslappende pauser, hygge og samvær for hele familien.

Med supermarkedet Meny som nærmeste nabo er Søndervigs gæster sikret gode indkøbsmuligheder. Butikkerne i Søndervig bugner af alt fra dagligvarer til specialiteter, og byen emmer af liv og feriestemning.

Bagagerumsmarked Søndervig er et eldorado for jægere der går efter ting fra fortiden

Markedspladsen er en af byens store samlingspunkter, hvor besøgende kan slentre rundt blandt titusindvis af gamle og spændende ting, der vækker minder. Her kan man finde alt fra sjældne samlerobjekter til bøger, smuk glaskunst i de mest strålende farver, der fanger lyset og skaber magi i enhver krog, og legetøj for både børn og barnlige sjæle.

Måske støder du på en gammel juleplatte fra den årgang du har ledt efter gennem flere år, en spændende roman til strandturen eller en smuk vase til sommerhusets spisebord. Her er også gamle mønter, malerier og sommerkjoler der flagrer i vinden på solskinsdage.

Markedsstemningen er unik, og stadeholderne er altid klar til en god snak og en handel – gerne med et smil og et håndslag. At opleve suset af en livlig markedsdag og gøre en god handel kan få humørbarometeret til at stige adskillige grader.

Markedspladsen er en skattekiste uden lås – du ved aldrig, hvad du finder, men chancen for at opdage en skjult perle er stor.

Bagagerumsmarked Søndervig er en eventyrlig markedsplads, hvor alt har en fortid og en fremtid. Rigtig go’ jagt på markedspladsen

Masser af aktiviteter for alle

Der er masser af aktiviteter for alle: Bagagerumsmarked Søndervig, Sandpladsen og ikke at forglemme Sandskulpturfestivalen, hvor dygtige kunstnere forvandler sand til små mirakler – imens du selv kæmper med at få dit sandslot til at ligne noget, der ikke er trampet på af en flok børn. Glem heller ikke Lalandia, hvor børnene spæner rundt som vilde kænguruer, mens forældrene forsøger at holde sig vågne i liggestolene, eller nyder en velfortjent pause i spaen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Danmarks bedste badeby. Søndervig er ferielivets buffet – der er noget for enhver smag, og du kan aldrig nå det hele.

Vi ses

Læs mere om markedet, kommende markedsdage og booking af stadeplads på raskevent.dk.

 

 

Artikel til Søndervig beboerblad 2024:

Bagagerumsmarked Søndervig åbner op for sin 20. sæson

Af Ole S. Rask, Bagagerumsmarked Søndervig

Sol og sommer er lig med Bagagerumsmarked Søndervig. Når markedet åbner, så starter samtidig jagtsæsonen blandt de 10.000-vis af ting fra stadeholdernes gemmer.
Interessen for markedet er stor og mange starter tidligt med at spørge: ’Hvornår er der bagagerumsmarked ved Beach Bowl?’

Udsigten til at gøre en god handl er et tilløbsstykke for mellem 7-10.000 mennesker hver markedsdag; børn, forældre og bedsteforældre, sommerhusejere, turister fra
ind- og udland, campinggæster, samlere, opkøbere, tingfindere og besøgende fra hele landet.

Bagagerumsmarked Søndervig har været et fast indslag blandt de mange aktiviteter i badebyen gennem mange år. I 2024 åbnes der op for den 20. sæson i rækken.
Det er for mange blevet en tradition at lægge vejen forbi det velkendte marked. Markedet er for mange et slaraffenland, hvor hele familien kan hygge sig sammen
og finde alverdens ting mellem himmel og jord. Privatpersoner sælger brugte ting; alt fra LEGO klodser, keramik, glaskunst, malerier, møbler, tøj, LP’er, mønter,
Madam Blå-køkkenting og meget mere.

På pladsen ved Beach Bowl kan der købes nogle af de lækreste madvarer til at slukke tørst og sult, fra streetfood-vogne med pølser, burgere, sodavand, kaffe, kage,
softice og meget andet.

Der er marked ved Beach Bowl på følgende tirsdage, kl. 10-15 i 2024:
25. juni, 2. juli, 9. juli, 16. juli, 23. juli, 30. juli, 6. august & 13. august.

Læs eventuelt mere om booking af stadepladser med videre på hjemmesiden raskevent.dk

 

 

Artikel til Søndervig beboerblad 2023:

Guld i bagagerummet – en vej til bæredygtighed

Af: Ole S. Rask, Bagagerumsmarked Søndervig

Bagagerumsmarked Søndervig er stedet der kombinerer hygge og handel med bæredygtighed. Her kan du opleve charmen ved at gøre et kup blandt retro- og vintageting.
Samtidig bidrager du til et bæredygtigt samfund.

Der er ikke noget som glæden ved et godt genbrugsfund. Derfor er det dejligt, at Bagagerumsmarked Søndervig igen kan tage det store smil på, som den har gjort siden 2005.
Med stor fornøjelse kan gæster og stadeholdere om et øjeblik tage hul på den 20. sæson i 2024.

Folk glæder sig rigtig meget til at komme i gang. På Facebook kan vi blandt andet mærke, at stadeholdere og gæster ser frem til nye markedsdage i badebyen.
Stadeholderne har samlet ting sammen gennem hele vinteren. Nu skal guldet sælges.

Bagagerumsmarkedet byder på spændende lopper for store og små. Der er et bredt udvalg af alverdens ting og sager, som passer til enhver pengepung, når private åbner
bagklappen til retroting og andre skatte.

Her kan du møde ting fra loft, kælder, skuffer og skabe. Ting fra dine bedsteforældres tid, som fint kan kombineres med et hjem hvor fx det minimalistiske udtryk er dominerende.

Det er hot at købe fx møbler, så hjemmet ikke ’bare’ ligner siderne i et boligblad. Det bidrager samtidig til et mere bæredygtigt samfund med mindre udledning af CO2.

Trænger hjemmet til nye ting, så er der store muligheder på Bagagerumsmarked Søndervig. På den måde er du med til at genbruge og det er bæredygtigt.

Der er mange gode håndslag mellem stadeholdere og gæster når markedet folder sig ud med solskin og en fantastisk markedsstemning som baggrundstæppe.
Masser af ting får nyt liv i danske, norske, hollandske og ikke mindst tyske hjem. Interessen er i top for at shoppe i en masse forskellige retro- samt vintageting
som er eksklusivt, unikt og lækkert.

Bagagerumsmarked Søndervig der ligger omringet af klitter, hav, butikker og et kæmpestort badeland. Sæson løber fra ultimo juni til midt i august,
om tirsdagen fra kl. 10-15. Se de enkelte markedsdage på www.raskevent.dk

Vi glæder os til, at se dig gøre et godt genbrugskup der samtidig er til glæde for miljøet

 

 

 

Markeder i 2025

Følgende TIRSDAGE i 2025:

Følgende TIRSDAGE, kl. 10.00-15.00:

  • 15. april (uge16)
  • 24. juni (uge 26)
  • 1. juli (uge 27)
  • 8. juli (uge 28)
  • 15. juli (uge 29)
  • 22. juli (uge 30)
  • 29. juli (uge 31)
  • 5. august (uge 32)
  • 12. august (uge 33)