Her finder du bagagerumsmarkedet i Aarhus:
Bispetorvet
ved Aarhus Domkirke
Teatergaden 1
DK-8000 Aarhus C
KØRSELSVEJLEDNING: Parker eventuelt bilen på Aarhus Havn og gå det sidste korte stykke til markedspladsen.
Hvornår er der marked i 2013?
Følgende lørdage i 2013 – for 3. sæson i træk:
- 30. marts (Påskeugen)
- 13. april
- 11. maj
- 8. juni
- 13. juli (Bagagerumsmarked & Jazz Festival)
- 10. august
- September (Endelig dato ikke fastlagt – følg med her på siden)
- Oktober (Endelig dato ikke fastlagt – følg med her på siden)
Markedet er åbent fra kl. 10.00-15.30.
Stadepladsbestilling/information?
Ved Ole S. Rask på telefon 2834 4878, fra onsdag den 7. november 2012, kl. 17.00.
Stadepladsbestilling er nødvendig.
Der udsendes bekræftelse på din bestilling – herunder tegning af pladsen, regler, information og indbetalingskort.
Stadepladserne er nummererede.
Stadepladsstørrelsen på stenbelægningen:
Store båse: 5 meter i bredden x 5 meter i dybden.
Små båse: 2,5 meter i bredden og 5 meter i dybden.
Der er mulighed for hjørneplads.
Udlejning af borde, stole, tøjstativer og presenninger?
Ønsker du ikke selv at medbringe borde, stole, tøjstativer eller presenninger, er der mulighed for at leje disse ting ved vores underleverandør, Martin Dahl, Ådahl Bordudlejning, på telefon 2672 0900 alle dage i tidsrummet fra kl. 19.00. Tingene leveres og opstilles på din stadeplads. Ved at leje borde, stole og tøjstativer, får du mere plads til de varer som du ønsker at sælge.
Priser:
Lille bord (70 cm bred x 150 cm lang) pr. stk.: kr. 45,00.
Stort bord (80 cm bred x 180 cm lang) pr. stk.: kr. 50,00
Stol pr. stk.: kr. 10,00.
Tøjstativ (80-90 cm) pr. stk. kr. 30,00
Tøjstativ (120-140 cm) pr. stk. kr. 50,00
Presenning der passer til et bord (70 cm bred x 200 cm lang) pr. stk.: kr. 10,00.
Hvornår er der kontortid?
- Mandage kl. 15.30-20.00.
- Tirsdage kl. 15.30-16.30.
- Onsdage kl. 17.00-18.00.
- Torsdage kl. 17.00-20.00.
Hvad må du sælge?
Intet salg af nye ting, partivarer, ting fra nedlagte butikker, Tupperware, Herbalife, Aloe Vera og lignende.
Vi har meget fokus på, at der KUN handles med egne brugte ejendele og danske husflidsprodukter.
Sælg dine egne brugte ejendele og husflidsprodukter fra pulterkammer, garage, kælder og loft.
Kun private stadeholdere kan deltage. Selvstændige erhvervsdrivende med bevilling til handel med brugte genstande samt kræmmere må ikke foretage nogen form for salg på bagagerumsmarkedet.
Hvad koster det at deltage?
Det afhænger af størrelsen på stadepladsen – ring for yderligere information.
Hvordan kan du sælge på markedspladsen?
Sælg fx fra bilens bagagerum, trailer, tæppe eller bord – kun fantasien sætter grænser.
Er markedet godt besøgt?
Der har været overvældende mange besøgende, hver gang der har været afholdt bagagerumsmarked på Bispetorvet i hjertet af Aarhus.
Der er gratis entré til markedet for publikum. Parkering tæt ved markedspladsen.
Hvad kan du opleve som gæst?
Oplev ægte retro, nostalgi og vintageting i et hyggeligt miljø.
Gå på opdagelse og gør et godt fund blandt de gamle og spændende ting.
Få en rigtig hyggelig dag for dig og din familie på den lokale markedsplads.
Den lokale pølsemand findes lige ved pladsen.
Benyt også muligheden for at besøge Smilets By med et utal af butikker. Husk også besøge Den Gamle By med de toppede brosten og gamle huse, Aros Aarhus Kunstmuseum, og mange andre kulturperler i byen, der er udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad i 2017.
Mere information?
Dagspressen, regional- og lokalaviser, Gul & Gratis, Den Blå Avis, markedskalenderen.dk, loppetorvet.dk, hotfrog.dk, kultunaut.dk, facebook.com, eniro.dk, markedslisten.dk, markedsbogen.dk, Markedslisten, Markedsbogen, flyers, vejskilte, bannere, Turistkontorets aktivitetskalender, presseomtale og så videre – brug eventuelt google.dk for videre søgning.
Markedslisten udleveres på markedspladsen eller kan hentes på dit lokale turistkontor. Benyt også Markedsbogen, som købes ved henvendelse på tlf. 40 55 70 22 eller via info@markedsbogen.dk
Tradition?
Vi glæder os til for 3. sæson i træk, at se dig på Danmarks Hyggeligste Bagagerumsmarked – lige i hjertet af Aarhus. Danmarks bedst beliggende markedsplads.
God markedsdag – med hygge og handel!
Nye blomsterkummer på Bispetorvet fra den 2. maj 2012
- klik på billedet og læs mere…
Programmet for markedsdagen lørdag den 7. maj 2011 – på Danmarks bedst beliggende markedsplads
(Få vist billederne i stort format ved at klikke på dem. Billedteksten vises ved at føre musen hen over det enkelte billede)
Kl. 08.15 Stadeholderne fik adgang til deres stadepladser på Danmarks bedst beliggende markedsplads – lige ved Strøget. I en kommune med cirka 320.000 indbyggere.
Kl. 10.00 Rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, Laura Hay åbnede Bagagerumsmarkedet på Bispetorvet
Klik på linket og læs hele talen:
Rådmand Laura Hays åbningstale på Bispetorvet, lørdag den 7. maj 2011
Kl. 12.30 Musikalsk underholdning ved Hjotshøj-Egå Blæserne, Brass-band
Kl. 15.30 Bagagerumsmarkedet lukkede
Læs mere om den første markedsdag på dette link:
Musik på Bispetorvet ved de efterfølgende markedsdage i 2011
Hanne Rask Larsen, Risskov spillede klassiske værker på et ægte klaver af træ og metal

Lirekassedame Jette Pedersen fra Djursland spillede på klassisk lirekasse
Gademusikant Jens Ole Schmidt, Aarhus gav mange gode numre på elguitaren 
Trioen SkoffJazz, Aarhus spredte god stemning med deres jazzmusik
- medlemmer Anton Bo Kjølby,
Jakob Kudsk Skoffer & Mattias Gori Olesen
© Ole S. Rask · Rask Event® · Since 2002 · tlf 2834 4878 · All rights reserved












